Køb og salg af hus eller sommerhus er en stor investering med mange vigtige valg at tage stilling til undervejs: fra finansiering, renter og til valg af boligform og ikke mindst på et uforudsigeligt boligmarked. Men boligkøb eller salg behøver ikke at foregå i blinde. Vælger man at forsikre sig med en boligforsikring mod uforudsete eller skjulte skader, kan man minimere risikoen for at stå tilbage med en stor regning, hvis der senere viser sig eller opstår skader på ejendommen. Herunder kan du læse om de forskellige forsikringstyper, og hvad de dækker.
Hvad dækker en husforsikring?
En husforsikring dækker huset og de ting, der sidder inde i huset eller fast på huset. En husforsikring dækker typisk uventede skader, der opstår på ejendommen, fx ved brandskade, stormskade, hærværk eller skader på faste installationer. Forsikringen dækker dog ikke, hvis skaderne opstår på grund af mangelfuld vedligeholdelse.
Er en husforsikring lovpligtig?
Det er ikke lovpligtigt at tegne en husforsikring, men realkreditinstituttet kan dog stille som krav, at man forsikrer huset mod brand. Hvis man udlejer sit hus, er man imidlertid forpligtet til at købe en husforsikring. Af og til vil man også støde på betegnelsen ‘ejendomsforsikring’ eller ‘villaforsikring’, som er det samme som en husforsikring, men kan have forskellige betingelser og dækningsgrader.
Ejerskifteforsikringen
En ejerskifteforsikring kan vælges som basis i 5 år eller udvidet i 10 år. Ejerskifteforsikringen dækker som regel skjulte fejl og skader, der ikke fremgår af tilstandsrapporten eller elrapporten. Det kan være skader, som typisk er opstået under renovering, eller da huset i sin tid blev opført. Skaderne på ejendommen skal som regel være af væsentlig betydning for husets funktion, for at man er forsikringsberettiget.
Sælgeransvarsforsikringen
Som sælger har man et mangelansvar, hvor man er ansvarlig for skader på boligen i op til 10 år efter salget af boligen. En sælgeransvarsforsikring dækker skader i op til 10 år efter bolighandlen. Forsikringen dækker, så sælgeren ikke skal stå med regningen, hvis der i perioden efter konstateres fejl og mangler, som ikke står nævnt i tilstandsrapporten eller elrapporten. Det kan eksempelvis være ulovlige installationer eller bygningsforhold ved ejendommen.
