Nøglen går flere tusinde år tilbage

I dag kan man få alverdens smarte låse og sikkerhedssystemer. Låsebranchen har også fulgt udviklingen – også den teknologiske – og derfor giver det god mening, at også elektroniske låse er en fast bestanddel af vores dagligdag. Men hvis du tror, at nøglen er et nyt fænomen, som vi har fundet på i nyere tid, tager du fejl. Nøglen kan dateres flere tusinde år tilbage. Ifølge Illustreret Videnskab kan den tidligst kendte nøgle dateres ca. 4000 år tilbage. Den er fundet i et antikt tempel i Irak. Dengang var nøglen et stykke træ, som var prydet med pigge (også af træ). Piggene fungerede som det, vi i dag kender som låsecylindre.

Nøgle og låse i jern, som materialemæssigt mere minder om den ‘klassiske’ nøgle, vi kender fra i dag, opstod i Romerriget. Og det er trods alt også en del år siden!

Med nøgler og låse kom låsesmedene

På trods af at den første nøgle kan dateres 4000 år tilbage, er det først i nyere tid, at låsesmedene er kommet til. Med mere og mere avanceret låseudstyr, er det i højere grad også nødvendigt med kompetente låsesmede, som har styr på alle de nye systemer. Mange låsesmede har stort fokus på at efteruddanne og være fuldstændig opdateret på tidens trends. Der er stor konkurrence i låsebranchen i dag, så det gælder om at kunne tilbyde på den bedste faglighed og den bedste service.

I dag ser vi, at husstande i Danmark både har klassiske låsesystemer i ældre stand samt meget innovative og teknologiske systemer. Det afspejler meget godt den udvikling, som låsen har gennemgået. Særligt de seneste 20 år er det gået rigtig hurtigt. Det kan være grunden til, at vi ser et sådant spænd i, hvilken slags lås folk har.

Om det er de moderne systemer, der også er grund til, at antallet af indbrud er faldet over årene, er svært at sige. I en kommune som Frederiksberg ligger raten eksempelvis meget lavt – det kan dog potentielt også skyldes, at en stor del af husstandene i København består af lejligheder. Lejligheder er ofte sværere at bryde ind i, hvis man sammenligner med huse. I huse har indbrudstyven større mulighed for at være ugeneret. Og det kan ligeledes være et lavpraktisk problem at bryde ind i en lejlighed på 4. sal.

Vælg med omhu, når du vælger låsesmed

Som sagt er konkurrencen meget stor, når det kommer til låsesmede i dag. Derfor gælder det om at have den “x-faktor”, som gør, at kunderne vælger dig – og måske vigtigere; at de vælger dig igen. Det handler først og fremmest om at kunne løse opgaven på en professionel og optimal måde, samt at kunne gøre det til en overkommelig pris. Derudover skal der være grobund for, at kunden opbygger et tillidsfuldt bånd til låsesmeden. Det kommer eksempelvis ved at være meget gennemsigtig i både arbejdsprocesser og pris samt at have fokus på den gode kundeoplevelse.

About the author